Film: Mørke

Den er efterhånden en ældre sag. Den har 10 år på bagen! Men det er stadig en af de bedste thrillere, dansk film har produceret. Skræk-elementet er en blanding af psykologisk uhygge og nogle what-the-fuck øjeblikke. Og netop det psykologiske aspekt gør den så interessant. Kort fortalt handler filmen om journalisten, Jakob, der spilles af Nikolaj Lie Kaas. Hans invalide søster tropper pludselig op med en fyr ved navn Anker, som hun har mødt på nettet. Anker spilles foriøvrigt af Nicolas Bro. Anker er mildt sagt speciel….det fornemmer man tydeligt. Situationen er særdeles akavet. Men han vil giftes med Jakobs søster, og sådan bliver det. Desværre ender det tragisk, for søsteren ender med at begå selvmord på bryllupsnatten. Derefter forsvinder Anker ud af familiens liv. Men Jakobs fornemmelser er ikke gode, så han beslutter at opspore ham. Til sin ubehagelige overraskelse finder Jakob ud af, at Jakob allerede har fundet en ny kæreste, han skal giftes med….som ligesom Jakobs søster, er handicappet. Og SÅ spidser tingene til! Jeg vil ikke ødelægge alt for meget, så jeg stopper her. Men denne er film er nærmest et must-see. Den er fuld af gode skuespilspræstationer, og den er psykologisk udfordrende.

Se den!

Mørke

Film: Mørke

Leave a comment